Forside * Fokus

BEKRÆFTET: F1 TV Pro streaming åbner i Danmark

-

Formel 1s egen streamingtjeneste åbner i Danmark med live streaming og opsamlinger mv. fra F1-løbene.

F1 TV åbnede sidste år i den første række lande, men dengang var Danmark ikke med grundet rettigheder.

Annonce:

Nu skriver vi et nyt år og nu er streamingtjenesten klar til at underholde danske Formel 1 fans. Det fortæller Formel 1 på deres hjemmeside.

“Efter beta-lanceringen af F1 TV sidste år er vores mål fortsat at forbedre produktet med flere markeder, indhold og platforme”, fortæller Frank Arthofer, Director of Digital, Licensing and New Business hos Formula 1.

Udover i Danmark så åbner de også tjenesten i Norge, Sverige, Holland, Grækenland, Cypern, Malta og Portugal.

 

Danmark får også løbene live

I den første meddelelse fra F1 var det uklart om danskerne fik den store tjeneste F1 TV Pro, men recordere.dk skrev til F1 for at få et klart svar om det blot var F1 TV eller F1 TV Pro, der også har live streaming af løbene med.

I et svar fortæller F1 til recordere.dk, at Danmark får F1 TV Pro, og at danskerne dermed kan sidde med i Kevin Magnussens bil, når F1 sæsonen starter med tests i Barcelona i februar. Udover livestreaming tilbyder tilbyder tjenesten bl.a. mere indsigt, programmer med opsamling, arkiv og dokumentarudsendelser.

Der kan ses med via web, tablet og smartphone.

 

Pris og tilgængelighed

F1 har endnu ikke offentliggjort priserne for F1 TV Pro i Danmark. Og prøver man at melde sig til nu, er F1 TV Pro endnu ikke tilgængeligt.

Der er dansk premiere på Pro-abonnementet i forbindelse med sæsonåbningen i Barcelona d. 18/2.

Link til F1 TV

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.