Den såkaldte samsening er på det laveste niveau, siden målingen af seertal begyndte i 1992. Det er især sport og store events, vi stadig ser sammen, fremgår det af ’Medieudviklingen 2018’ fra DR Medieforskning.
2,3 millioner danskere sad bag skærmen og ærgrede sig, da fodboldlandsholdets Nicolai Jørgensen i sommer brændte det afgørende straffespark mod Kroatien i VM-ottendedelsfinalen – og seks ud af 10 ærgrede sig i selskab med andre. Ved håndboldlandsholdets OL-finale i 2016 var to ud af tre seere i selskab med andre, og da Danmark vandt det legendariske europamesterskab i fodbold over Tyskland ved EM i 1992 delte otte ud af 10 triumfen sammen med eksempelvis venner og familie i stuen.
Men ser man bort fra for eksempel sport og andre store begivenheder, der sker her og nu, bliver der faktisk stadig længere mellem programmerne, vi ser sammen med andre. Faktisk har den såkaldte samsening på traditionelt TV i 2018 ligget på det laveste niveau, siden målingen af seertal begyndte i 1992. En væsentlig forklaring er, at man i dag har flere alternativer, hvis man ikke lige er frisk på at se det samme som ens børn eller forældre.
Tallene fremgår af rapporten ’Medieudviklingen 2018’, som DR Medieforskning udgiver i slutningen af januar. De kommer i en juleuge, hvor der ellers traditionelt bliver set meget fjernsyn sammen, for eksempel ’Disneys Juleshow’ og Dronningens nytårstale.
47 procent i bedste sendetid
De hidtidige tal for 2018 viser, at der kun var 47 procent samsening i fjernsynets bedste sendetid mellem klokken 20.00 og 22.59, hvor flest danskere ser TV og dermed også er samlet i hjemmene og foran TV-skærmene. Kigger man på hele døgnet, er tallet nede på 36 procent. Til sammenligning var de samme tal henholdsvis 65 og 55 procent i 1992.
”Det er de store kanaler – DR1 og TV 2, som flest ser sammen med andre i primetime, mens nichekanaler med nyheder og sport, som for eksempel TV 2 News og TV3 Sport er dem, der har mindst samsening,” noterer medieforskerne Sofie Scheutz og Jakob Vikær Hansen fra DR Medieforskning i ’Medieudviklingen 2018’.
I rapporten ser de på, hvilke programmer seerne vælger at se i selskab med andre, hvilke de foretrækker at se alene – og hvad forklaringen så er på det.
Nogle af programmerne, som flest så sammen med andre i 2018, var for eksempel DR’s mindekoncert for Kim Larsen, som seks ud af 10 TV-seere så sammen med andre, børnenes MGP, hvor hele 75 procent så det sammen med andre, Eurovision Song Contest, fodbold-VM og X Factor. Derimod er ’Deadline’, klassiske koncerter, DR2’s temalørdage og krimiserierne på DR1 typisk programmer, som har en lavere andel af samsening.
”Hvis man skal sige noget fælles om de programmer, der ses i selskab med andre, er det, at det primært er programmer, som bliver sendt direkte, og hvor spændingen ved en konkurrence eller sportsbegivenhed bliver udløst øjeblikkeligt. Derfor har udsendelserne også dårlige betingelser on demand. Samtidig bliver både underholdningsprogrammer og dramaserier typisk sendt på tidspunkter, der traditionelt samler seere og familier foran skærmen, for eksempel fredag og søndag aften,” siger medieforsker Jakob Vikær Hansen fra DR Medieforskning.
I takt med at vi dyrker hver vores interesser, følger hver vores serier og har hver vores skræddersyede playlister, er behovet for at have noget fælles og noget at samles om dog fortsat stort hos både kærestepar, familie og nationen som helhed.
Mødes om bagedyst
Det betyder samtidig, at der er opstået nye former for samsening, hvor også folk, der ikke kender hinanden, mødes og ser TV sammen.
”Kulturhuse som Folkehuset Absalon i København er et af de steder, hvor det ikke bare er de lokale beboere, men også folk fra omegnen, der mødes for at se TV sammen. Her bliver der for eksempel blændet op for programmer som ’Den store bagedyst’ på ugens faste sendetidspunkt, mens baren langer cocktails og kager over disken, så der er et lille event – skabt omkring et TV-program. ’Disneys Juleshow’ og ’Skam’ er andre eksempler på traditioner og hype, som kan samle seere foran storskærme,” forklarer medieforsker Sofie Scheutz fra DR Medieforskning.
Hun tilføjer, at der på samme måde er opstået fænomener som ”viewing parties”. De popper op – enten professionelt eller mellem en håndfuld venner, når nye sæsoner af yndlingsserien udkommer. For det er bare ikke det samme at se afsnittet alene flere dage forsinket, som det er at se det sammen med vennerne til et ”viewing party”, lige når det sker. Blandt de programmer, der er opstået events og happenings om, er for eksempel ’RuPaul’s Drag Race’ og ’League of Legends’.
