Interaktive Netflix-serier, hvor du selv kan vælge handlingen, er nu også for voksne.
Indtil nu har streamingtjenesten primært satset på interaktive fortællinger for børn med f.eks. ’Puss in Book: Trapped in an Epic Tale’ og ’Buddy Thunderstruck’. Men det interaktive specialafsnit af ’Black Mirror’, der har titlen ’Bandersnatch’, er overhovedet ikke for børn.
Recordere var med, da Netflix gav udvalgte journalister en forsmag på afsnittet i hovedkvarteret i Los Gatos i Californien, i selskab med bl.a. skaberne af ’Black Mirror’, Charlie Brooker og Annabel Jones.
Gamer-nostalgisk historie
’Bandersnatch’, opkaldt efter en karakter i ’Alice i Eventyrland: Bag Spejlet’ (naturligvis), er titlen på afsnittet. Ligesom i de gode gamle ’Du er hovedpersonen i…’-bøger, kan du ved udvalgte punkter i historien vælge med fjernbetjeningen, om historien skal gå den ene eller den anden vej.
Hvis du ikke foretager dig noget og bare lader historien flyde, får du en udgave af historien, som Charlie Brooker og Annabel Jones har valgt. Og når du har kørt et historieforløb til ende, behøver du ikke gå hele vejen tilbage og starte forfra. Netflix sender dig tilbage til et kritisk historie-valg, så du kan prøve at tage den vej, du ikke valgte i første omgang.
Historien foregår i 1984 og følger den unge spilprogrammør Stefan, der bor alene sammen med sin far. Det sidste viser sig at være ret vigtigt for historien, så vi skal ikke afsløre mere omkring det her.
Men vi kan dog fortælle, at Stefan arbejder hårdt på at programmere et spil med store ambitioner baseret på en ’Du er selv hovedpersonen i…’-lignende bog, der naturligvis hedder ’Bandersnatch’.
Han tager en demo med til et møde med et computerspilfirma, der med det samme springer på og sætter Stefan til at gøre spillet færdigt med henblik på senere udgivelse.
I den forbindelse møder Stefan samtidig sin store helt, den succesrige spilskaber Colin, der ender med at blive en slags guru for Stefan. Og afhængig af, hvad du vælger, når du går igennem historien, spiller Colin helt afgørende roller for forløbet.
Underholdende tangenter
Under udviklingen af spillet begynder der dog at ske mærkelige ting for Stefan, der føler, at han er begyndt at miste kontrollen med sig selv.
Derfra bevæger historien sig op i nogle meget ’Black Mirror’-agtige meta-lag, der typisk for serien både er sjove og skræmmende. Men det er nok bedst, at den ærede læser selv får lov at udforske historien derfra.
Modsat andre, lignende projekter, har Brooker og Jones valgt at lade visse historievalg ende de samme steder, så du ikke kan undgå at opleve bestemte vendepunkter i historien:
”Vi ville gerne være sikre på, at folk oplevede noget af det, vi gerne ville sige med historien”, som Brooker forklarede det, da Recordere mødte ham og Jones i Netflix’ hovedkvarter.
Men historien kan godt stikke ud af nogle ganske underholdende tangenter. Uden at lægge for mange spoilere ind her, kan det godt anbefales at vælge den voldelige løsning, når du får mulighed får det under et af Stefans besøg hos sin psykolog. Resultatet er meget fjollet og rigtig morsomt.
Virkelighedens ’Bandersnatch’
Der er blevet refereret til ’Bandersnatch’-spillet tidligere i serien, blandt andet i afsnittet ’Playtest’. Men spillet fandtes også i virkelighedens verden, sådan næsten ihvert fald:
”Der var rent faktisk et mytologisk spil, der aldrig blev gjort færdig”, fortalte Charlie Brooker under Recorderes besøg hos Netflix, ”det var et gigantisk spil til hjemmecomputeren ZX Spectrum, som blev annonceret, men aldrig udgivet”.
’Bandersnatch’-spillet blev annonceret af det britiske Imagine Software i 1984. Rygterne omkring spillet gik på, at det var så stort et spil (Imagine kaldte det et ’Megagame’), at det ville kræve en medfølgende hardware-udvidelse at spille det på den lille ZX Spectrum-maskine.
Men Imagine gik konkurs og solgte rettighederne til deres navn til det langt større firma Ocean, der siden brugte det som et sublabel for arkadespil-konversioner. Resterne af ‘Bandersnatch’ dukkede angiveligt op i spillet Brataccas til Amiga og Atari i 1986.
Netop ZX Spectrum er i centrum for det nye ’Black Mirror’-afsnit. Som Charlie Brooker forklarer det, blev det ZX Spectrum frem for den meget mere populære hjemmecomputer fra den tid, Commodore 64, fordi:
”ZX Spectrum er en ærkeengelsk computer. Den er veldesignet, lidt idiosynkratisk og excentrisk, men passer ikke ind i resten af sine omgivelser”.
Det hjalp nok også på det, at det var den computer, Charlie Brooker selv startede sit tech-liv på i midtfirserne.
I afsnittet optræder der i øvrigt også en annonce for spillet ’Bandersnatch’, der er inspireret af virkelighedens annonce, der kan ses ovenfor.
Charlie Brooker, der selv anmeldte spil for bladet PC Zone i 90’erne har naturligvis også indsat masser af hints til datidens store, britiske spilmagasin, Crash. Og har man den rette alder, kan ’Bandersnatch’-afsnittet også fungere som et nostalgisk tilbageblik på 80’erne, når man ikke har travlt med at gennemse de mange historietråde i afsnittet.
Hvis du er blevet varm på denne slags interaktive film, kan du efter ’Bandersnatch’ kaste dig over den mere moralsk tænksomme, men mindst lige så underholdende kup-film ’Late Shift’ fra 2016, der kan købes som app til iOS på iPad og fungerer på stort set samme måde som Netflix’ nye satsning. Du kan se traileren for ‘Late Shift’ herunder.
https://www.youtube.com/watch?v=XM0xWpBYlNM
