Forside * Featured

3 klar med eSIM til de nye iPhones

-

3 er klar med eSIM i de nye iPhone XS, XS Max og XR. Det er hurtigere end de fleste havde forventet. Så nu kan du have to telefonnumre i din iPhone.

For lidt over en måned siden forventede vi ikke at danske teleselskaber ville nå at blive klar med understøttelse for to SIM numre i de nye iPhones inden nytår. 3 har dog overhalet alle de andre indenom, og er fra i dag klar med understøttelse af eSIM på de nye iPhone modeller.

Annonce:

For Android ejere, er der intet nyt i at have muligheden for mere end ét telefonnummer og SIM kort i sin telefon. Det har både Huawei, Samsung, OnePlus og mange andre fabrikanter haft i flere år. Men for Apple ejere er det en ny luksus at kunne have to SIM kort i samme telefon

Det betyder at du nu f.eks. kan have dit private og dit job telefonnummer i samme telefon, og så selv vælge om du bruger data fra det ene eller det andet SIM kort.

Men der hvor Apple adskiller sig fra andre, er at de kun har plads til ét fysisk SIM kort, mens det andet er eSIM, og derfor skal aktiveres anderledes end et fysisk SIM kort.

(foto: Apple)

De to SIM kort behøver ikke at være fra samme teleselskab, så du kan f.eks. godt have et Telenor fysisk SIM og så et 3 eSIM, så vil du kunne bruge 3-like-home som data, når du er i lande uden for EU, og derfor ikke har gratis roaming af data.

For at få flyttet dit fysiske 3 SIM kort ind i din iPhone som eSIM skal du betale 100 kr. Hvis du er ny kunde, eller køber ny mobil hos 3, er eSIM gratis i oprettelse. Det er også vigtigt at din iPhone XS, XS Max eller XR har iOS 12.1.1 installeret.

Du kan læse mere om eSIM hos 3 her.

Hvornår de andre danske teleselskaber er klar med eSIM support vides endnu ikke.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.