YouSee lancerer en ny tv-kanal under navnet Xee med eget indhold og serier fra Fox.
Xee er en ny tv-kanal der søsættes af YouSee.
Indholdet bliver YouSees egenproducerede danske programmer og amerikanske serier fra FOX.
Som kanalchef har YouSee ansat den erfarne Pil Gundelach Brandstrup, der har kanalchef for DR1 og programdirektør hos TV2 Norge på CV’et.
”Xee er en kombination af X i FOX og ee i YouSee og repræsenterer dermed vores unikke partnerskab, som jeg ser som kanalens helt store styrke. Ved at kombinere det særlige danske indhold fra YouSee med prisvindende amerikanske serier fra Fox kan vi sammensætte en unik kanal til alle vores tv-kunder”, fortæller siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee, og fortsætter:
“Xee skal udtales ’see’, som i at se, og vi håber naturligvis, at den nye tv- og streamingkanal netop kan få vores kunder til at se med – både på tv og via streaming”.
Udover kanalchef for Xee der tiltræder Pil Gundelach Brandstrup også i rollen som udviklingschef for Fox Networks Group i Norden.
Xee vil være tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder som både tv-kanal og via streaming fra web, app eller tv-boks. Kanalen vil være delvist reklamefinsieret.
Kanalen får plads i grundpakken og sender første gang til januar.