Forside * Nyheder

YouSee lægger sig ned og undskylder deres spam

-
YouSee direktør Jacob Mortensen siger undskyld (ill. Recordere.dk)

Direktør Jacob Mortensen fra YouSee har i dag lagt sig ned, og siger undskyld for den massive spam YouSee fik udsendt i onsdags.

Onsdag udsendte YouSee ved en fejl en kampagnemail der skulle have været sendt til specifikke medlemmer af forskellige antenneforeninger.

Ved en menneskelig fejl blev en ufærdig mail sendt til rigtigt mange YouSee og ikke-YouSee kunder, der undrede sig over hvorfor YouSee skrev til dem, til trods for de ikke var kunder hos YouSee.

Annonce:

I dag har YouSee så udsendt endnu en mail til alle modtagere, hvor de undskylder at de har forstyrret modtagerne unødvendigt.

 

LÆS OGSÅ: SPAM ALARM: YouSee gik mail amok (opdateret)

 

YouSee direktør Jacob Mortensen siger undskyld (ill. Recordere.dk)

 

Har YouSee forbrudt sig mod GDPR / Spam lovgivningen?

I en reaktion til de mange udsendte mails, har flere modtagere sagt at de har anmeldt YouSee for brud på persondata-regulativet GDPR til Forbrugerombudsmanden. Det er nu op til dem at kigge på om YouSee har forbrudt sig mod GDPR eller spam-lovgivningen.

 

Spam, sådan klager du

Hvis du mener at været blevet uretmæssigt spammet af YouSee, eller en anden erhvervsdrivende, så har du mulighed for at klage til Forbrugerombudsmanden.

Det gøres via email: [email protected]

Læs mere om klager på området her, hvor det også forklares hvad der regnes som spam.

Hos Datatilsynet kan der klages over muligt brud på GDPR (persondataforordningen), eksempelvis hvis der ikke er givet samtykke til at YouSee fortsat opbevarer persondata på tidligere kunder, og der nu er udsendt reklamer – uden samtykke – til disse tidligere kunder.

Læs mere om klagemulighederne hos Datatilsynet her.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.