YouSee er gået mail amok i eftermiddag, og mange bruger på Twitter og Facebook er meget utilfredse med at de har modtaget op til ti mails fra YouSee om en endnu bedre forbindelse.
YouSee er ved en fejl kommet til at sende en mail-kladde ud til både nuværende, tidligere og potentielle kunder.
I en mail der ikke er færdiggjort bliver man tilbudt op til 1.000 Mbit internet, men man skal ikke glæde sig for tidligt, for det hele beror på en fejl fortæller YouSee på de sociale medier.
Mail sendt ud ved en fejl, og slet ikke gældende siger YouSee
Selvom der endnu ikke er kommet en officiel udmelding fra YouSee, er de tydeligt på deres Sociale medier, at fejlen kommer ubelejligt. Dette kan bl.a. ses på de svar som rasende modtagere får.
Vi beklager, at du har modtaget en halvfærdig mail. Vi er i fuld gang med at få stoppet afsendelsen, og du kan blot se bort fra mailen. ^C
— YouSee (@YouSeeDK) November 14, 2018
Normalt ville man ikke skrive at den er sendt ud til “forkert kundeklientel”, men blot beklage, så der er endnu ikke lagt en officiel kommunikationsstrategi for at redde lidt af den tabte tillid tilbage.
Mailen er sendt ud ved en fejl, så den er slet ikke gældende. Den er ikke færdiglavet, og den er sendt ud til et forkert kundeklientel. Det beklager vi. ^C
— YouSee (@YouSeeDK) November 14, 2018
YouSee har endnu ikke udsendt en endelig forklaring på hvad der præcist er gået galt.
Opdatering kl. 19:50
YouSee har netop udsendt en beklagelse på Facebook, hvor de stadig forsøger at stoppe udsendelsen af flere mails.
Opdatering kl. 22:30
Intet nyt om hvad der forårsagede de mange emails som blev udsendt i dag, både til nuværende, tidligere og potentielle nye kunder her til aften.
Vi har fået denne udtalelse fra YouSee-direktøren:
“Flere personer har desværre oplevet at modtage flere ens mails fra os i dag. Det skyldes en fejl, og vi beklager dybt de gener, som denne fejl har medført. Udsendelsen er stoppet, og vi er i fuld gang med at undersøge, hvad fejlen skyldes, og hvordan det kunne ske. Igen beklager vi mange gange”, fortæller YouSee direktør Jacob Mortensen til recordere.dk.
Spam, sådan klager duHvis du mener at været blevet uretmæssigt spammet af YouSee, eller en anden erhvervsdrivende, så har du mulighed for at klage til Forbrugerombudsmanden. Det gøres via email: [email protected] Læs mere om klager på området her, hvor det også forklares hvad der regnes som spam. Hos Datatilsynet kan der klages over muligt brud på GDPR (persondataforordningen), eksempelvis hvis der ikke er givet samtykke til at YouSee fortsat opbevarer persondata på tidligere kunder, og der nu er udsendt reklamer – uden samtykke – til disse tidligere kunder. Læs mere om klagemulighederne hos Datatilsynet her. |