Sonos er på vej med Google Assistant til deres musiksystem, men det er blevet forsinket.
Sonos kan allarede styres med tale via Amazon Alexa, og de havde stillet deres brugere i udsigt at der også ville komme Google Assistant til musiksystemet her i år.
Men nu er det udskudt. De har brug for mere tid til at få integrationen gjort klar.
“While we originally planned to have the experience ready to ship in 2018, the reality is that we need a bit more time to get the experience right and will now look to lock down a date in 2019, and we’re continuing to make good progress”, fortæller Sonos nu på sin blog.
Så Google Assistant kommer til Sonos i 2019, men nu og her tør de ikke låse sig fast på en udgivelsesdato.
Betatester
I den forbindelse søger de betatestere til Google Assistant på Sonos. Det forlyder ikke om man kan deltage fra Danmark, men interesserede kan jo prøve at udfylde ansøgningen her.
Kravet for at være betatester hos Sonos er at der lyttes til mindst 14 timers musik om ugen, at man benytter mindst 10 talekommanduer dagligt og er villig til at besvare spørgeskemaer om oplevelsen undervejs.