Ny Samsung SSD gør terabyte-kapacitet mere tilgængelig med en overkommelig pris.
Samsung 860 QVO er en ny SSD (Solid State Drive) der bygger på deres 4-bit MLC (multi-level cell) NAND flash-arkitektur.
Det betyder at terabyte-kapacitet bliver mere tilgængelig, til en pris der er overkommelig.
“I dag producerer og gemmer forbrugerne flere højopløselige filer end nogensinde før – heriblandt 4K videoer og grafisk avancerede spil. Dette øger behovet for større kapacitet og bedre præstationsevne hos lagringsenheder”, fortæller Dr. Mike Mang, vice president for Brand Product Marketing, Memory Business hos Samsung Electronics, og han fortsætter:
“Med offentliggørelsen af 860 QVO viser Samsung, at vi fortsat vil vise vejen inden for multi-terabyte SSD-enheder, der sikrer hurtig ydeevne, pålidelighed og værdi til endnu flere brugere rundt omkring i verden”.
806 QVO er 2,5″ og har en standard SATA-grænseflade, så den kan bruges i såvel laptop- som desktop-computere.
Læsehastigheden er op til 550 MB/s og skrivehastigheden er op til 520 MB/s. I SSD’en findes desuden en TurboWrite-teknologi som hjælper med at accelerere hastigheden.
Pris og tilgængelighed
Samsungs 860 QVO SSD koster fra kr. 1.199,-
Dette for 1TB-modellen. Forventede priser for 2TB og 4TB er ikke oplyst.
De nye SSD kommer i handlen i begyndelsen af januar 2019.
Specifikationer
Kategori | Samsung 860 QVO |
---|---|
Grænseflade | SATA 6 Gbps |
Formfaktor | 2.5’’ |
Flash Memory | Samsung V-NAND 4-bit MLC |
Controller | Samsung MJX Controller |
DRAM | 4GB LPDDR4 for 4TB 2GB LPDDR4 for 2TB 1GB LPDDR4 for 1TB |
Kapacitet | 4TB, 2TB, 1TB |
Seq. læse/ skrivehastigheder | Op til 550/520 MB/s |
Ran. Læse/skrivehastigheder | Op til 97K/89K IOPS |
Software | Magician Software for SSD management |
Total skrevne bytes | 1440TB (4TB) 720TB (2TB) 360TB (1TB) |
Ekstra garanti | 3 års garanti eller til total skrevne bytes nåes (se ovenfor) |