Nu åbner Danmarks største Elgiganten i Skejby ved Aarhus.
Elgiganten er ved at lægge sidste hånd på byggeriet af en gigantisk butik: Den nye Mega Store ventes at slå dørene op om få dage.
Butikken er med sine 4.500 kvadratmeter kædens hidtil største i Danmark.
Til sammenligning er de nuværende Elgiganten i området på hver omkring 2.500 m2, mens en butik som Hillerød er 3.500 m2 og den i Tåstrup er på 4.000 m2.
Med placeringen i Skejby har butikken ‘genboer’ som IKEA og ILVA. Det er et nybyggeri hvor der på samme grund huses en Sunset Bouleward og den første Carls Jr. burgerrestaurant placeret udenfor et Bilka.
Oprindelig var forventningen at butikken kunne have stået klar til julehandlen sidste år. Det trak ud, men nu skulle den nye store jyske flagskibsbutik for Elgiganten være klar til at slå dørene op.
Tid og sted
Elgiganten bekræfter nu overfor recordere.dk at deres nye mega-butik åbner fredag d. 16. november kl. 7.
Katalog med åbningstilbud kan ses fra onsdag d. 14. kl. 17.
Butikken åbner på Karl Krøyers Vej, Skejby, 8200 Aarhus N