Disney+ er navnet på den ny tjeneste der lanceres i 2019 med bl.a. Star Wars og Marvels universer.
Disney er på vej med egen streamingtjeneste og nu har den fået et navn: Disney+
Det bliver en konkurrent til Netflix, Amazon Prime og de øvrige og kunder vil kunne nyde indhold fra Disneys enorme bagkatalog.
Nu fortæller selskabet af når Disney+ åbner vil det være med bl.a. universerne fra Star Wars og Marvel.
Lucasfilm er igang med en Star Wars-serie der følger Cassian Andor, spion for rebellerne, i årene op til ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Diego Luna spiller igen Cassian Andor.
Marvel er igang med en tv-serie om Loke (Loki), jætten der bor hos guderne i nordisk mytologi. Denne serie vil også komme på Disney+
Disney har dog ikke planer om at rulle streamingtjenesten ud verden over ved premieren. Første udgave sendes kun ud i USA.
Disney+ ventes at åbne i slutningen af 2019.