Forside * Featured

Windows 10 kommer nu endnu tættere på din smartphone

-

Microsoft havde taget nogle software-nyheder med til deres Surface-event, der ellers var primært fokuseret på hardware.

En af dem handler om den næste opdatering til Windows 10, hvor Microsoft vil forsøge at binde Windows endnu tættere sammen med din smartphone.

Annonce:

Det sker dels med oktober-opdateringen af Windows 10 og dels med app’en ’Your Phone’, der gør det muligt at overføre filer til og fra din smartphone og håndtere SMS’er fra computeren, hvis du har en Android-telefon. App’en kommer også til at fungere med iOS, men er noget mere begrænset. Man vil kunne f.eks. overføre websider fra telefonen til computeren, men ikke så meget andet.

Timeline-funktionen, der blev introduceret til Windows 10 i april, vil også kunne bruges på Android og iOS med den nye forbindelse. Det skal ske i en ny udgave af Windows Launcher, der findes i en preview-version til Android nu, og kommer til iOS senere.

Microsoft viste også en ret smart funktion frem til Android, der skulle dukke op på et tidspunkt, hvor du kan fjernstyre Android-apps på din smartphone fra PC’en. Der er reelt set tale om en slags avanceret screen mirroring, hvor du kan se smartphonens skærm på din PC-skærm, men også interagere med den via din computers tastatur og trackpad/mus.

Fordi du kan overføre filer med ’Your Phone’-app’en vil mobil-baserede sociale medier som Instagram og Snapchat f.eks. pludselig blive mulige at håndtere fra et rigtigt tastatur.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.