Forside * Featured

Stofa/Boxer-ejer fusionerer med Waoos storkunde

-

Energiselskaberne SE og Eniig er blevet enige om at fusionere. Endnu uvidst hvad det betyder for dansk tv-distribution.

SE, energiselskabet i Syd- og Sønderjylland fusionerer med Eniig der er energiselskabet for Midt- og Nordjylland. Det skriver avisen Jyske-Vestkysten.

Annonce:

Hvis fusionen godkendes af konkurrencemyndighederne skabes der en ny kæmpe indenfor el, fiber, bredbånd og tv. Navnet bliver Norlys.

Da SE ejer både Stofa og Boxer mens Eniig er storkunde hos Waoo så kan fusionen betyde ændringer i den danske tv-distribution også. Her er det endnu uvidst hvad der kommer til at ske.

Men allerede i udmeldingen i dag fra de to selskaber tales om synergieffekter, ting de bedre kan gøre fælles end hver for sig. Mon ikke det falder på plads i den kommende tid, hvad der kommer til at ske med fiber og tv i det nye fælles selskab.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.