Forside * Fokus

Microsoft advarer: Kritisk fejl i seneste Windows 10

-

Seneste Windows 10 kan slette dine personlige filer under installationen.

En kritisk fejl har ramt den seneste Windows 10 opdatering. Det skriver Gordon Kelly på Forbes.

Annonce:

Det er den version som hedder Windows 10 October 2018 Update, med versionsnummeret 1809.

Flere Windows-brugere rapporterer om at Windows 10 under installationen slettede deres personlige filer, også filer opbevaret udenfor dokument-folderen.

 

Rapporter fra brugere

På forummet Reddit er der godt gang i debatten nu.

“Windows 1809 opdatering slettede mine dokumenter. Så efter opdateringen opdagede jeg at mine dokumenter, billeder, musik og videoer er væk. Wtf?”, fortæller Windows-bruger Nordrynn på Reddit.

“Dette skete med begge vores Win10 PC’er … Min kone har mistet alle sine billeder og dokumenter fra de seneste fem år”, lyder det fra bruger C64masterrace på Reddit.

“Jeg har mistet min D:Document folder. Den er ikke konfigureret som et dokumentbibliotek, og det er ikke adgang via systemdrevet! Jeg har ikke backup til dette, fordi jeg mente ikke at en systemopgradering ville røre et ikke-systemdrev”, fortæller bruger WeirdoShaw på Reddit.

Og sådan bliver det ved. Alene på Reddit er der mange bruger-rapporter om hvordan Windows 10 har slettet deres personlige filer og dokumenter.

 

Udrulning stoppet

Microsoft har lukket for yderligere opdateringer af Windows 10 mens problemet undersøges.

“Vi har sat opdateringen af Windows 10 oktober 2018 (version 1809) på pause for alle brugere, da vi undersøger isolerede rapporter fra brugere som mangler nogle filer efter opdatering”, lyder det fra Microsoft på deres supportside.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.