Forside * Fokus

LGs dilemma: OLED tv-paneler stiger i pris

-

LG oplever større efterspørgsel på paneler til OLED TV med stigende priser til følge, og det er et dilemma.

LG Electronics, dem der producerer og sælger LG TV mm. har fået et dilemma. Årsagen er den stigende popularitet indenfor OLED TV.

Annonce:

OLED TV sælger nemlig godt, så godt at der sælges alt hvad der kan produceres af OLED TV-paneler.

Det er jo meget godt. Enhver producents drøm, skulle man tro. Men for LG Electronics er det faktisk lidt af en kattepine, noget der har gjort det sværere at tjene penge på populariteten af OLED TV. Det skriver erhvervmediet Business Korea.

 

LG Display producerer panelerne

Årsagen er at TV-panelerne produceres og sælges af LG Display, som godt nok er en del af LG konglomerat under LG Corporation, men adskilt fra LG Electronics (dem med elektronikprodukterne).

At der nu er øget efterspørgsel på store OLED-paneler, i en tid hvor produktionen ikke bare kan øges, gør at priserne går op.

Ifølge en frisk research fra analysefirmaet IHS Markit der er er gennemsnitsprisen for store OLED-panaler steget fra $695,47 (kr. 4.468) i første kvartal 2018 til $712,48 (kr. 4.577) nu.

Det er den rå pris TV-producenterne betaler, forskellen bliver noget højere på butikspriserne, altså hvis prisstigningen kommer til at slå igennem ude i butikkerne.

For det er det der er LGs dilemma.

 

LGs dilemma kan blive forbrugernes dilemma

Lader de bare priserne stige på deres OLED TV ude i butikkerne nu, uden at konkurrenterne følger med op, så svækkes konkurrenceevnen og det kan ende med at konkurrenterne (Sony, Philips, Panasonic m.fl) løber med en større luns af markedet.

Det kan LG (Electronics) miste indtjening på. Omvendt, holder de priserne i ro tjenes der også færre penge. Så stigende priser på OLED TV-paneler kan være en loose:loose situation for LG Electronics, selvom de sikker smiler over hos kollegerne i LG Display.

I sidste ende vil det dog også være en svækkelse af hele markedet for OLED TV, hvis alle producenter føler sig nødsaget til at hæve detailpriserne på OLED TV i takt med de stigende priser på paneler, og så bliver det forbrugernes dilemma.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.