I denne klumme funderer skribenten lidt over, om smartphones er ved at ende i en blindgyde, når det gælder designet.
Der dumpede en OnePlus 6T ind ad døren til mig idag. Som man kan læse her, ser den ud til som vanligt at levere alt, hvad du skal bruge i en Android-telefon (måske med undtagelse af trådløs opladning) for færre penge – i hvert fald på papiret. Nu må vi se, hvordan det går, når jeg går igang med at teste den.
Ligesom alle andre smartphones lige nu har den skærm til kanten og et kamerahak. I OnePlus 6T’s tilfælde er det et relativt lille kamerahak, der minder lidt om det, der sad på Essentials PH-1-telefon. Men både det design, og designet på den kommende Mi Mix 3, har fået mig til at tænke på noget.
Det er selvfølgelig smadderlækkert og strømlinet, at der er skærm til kanten på nye smartphones, og jeg må indrømme, at jeg ikke tænker en tøddel over, at der ikke er nogen Home-knap længere. Jeg var i forvejen vant til at bruge en fingeraftrykslæser på bagsiden af smartphonen og har været det lige siden dengang LG G2 flyttede den derom og aflivede Home-knappen netop for at kunne udnytte fronten til mere skærmplads.
Det var i 2013. Her fem år senere har vi nu en situation, hvor alle producenterne går efter at trænge skærmen helt ud til kanten af telefonen, sådan så alt på fronten er skærm.
Hvis man skal tro udviklingen fra Kina med Vivos, Oppos og Xiaomis pop-op-løsninger for selfie-kameraet, så varer det sikkert heller ikke mere end et par år, før også kamerahakket er væk.
Det efterlader os med en interessant udfordring: Hvordan skal de forskellige smartphones positionere sig på design?
Jeg kan afsløre, at jeg som tech-journalist allerede har lidt af et problem, når jeg skal finde gode billeder af smartphones til artikler.
Det bliver oftere og oftere, at jeg ikke kan bruge et billede af en smartphone, fordi telefonen på billedet kunne være en hvilken som helst anden telefon. Formen er stort set den samme.
Størrelsen er nok anderledes, men ikke ret meget, og det kan man alligevel ikke se på et billede, hvor telefonen er alene og dens størrelse derfor ikke kan vurderes i forhold til noget andet.
Men hvis jeg på den anden side vælger et billede, hvor man kun kan se ryggen af telefonen, føles det mærkeligt. Vi er så vant til at fronten af telefonen er det vigtige, rent designmæssigt. Sådan har det været lige siden mobiltelefonerne først begyndte at indtage vore lommer. Og på sådan et billede vil læserne ikke kunne se, hvis selve skærmen kan noget særligt rent grafisk.
At alle smartphone-fronterne begynder at ligne hinanden har også en anden konsekvens. Det betyder, at der kun er ganske få designvariabler, du kan skrue på, rent grafisk.
Den ene er hjørnerne – hvor runde skal de være, hvis de overhovedet skal være runde. Den anden er siderne – hvor tynd er telefonen, og hvordan designer du de minimale sider.
Og så er der bagsiden. Det er faktisk det eneste sted, hvor du som smartphone-designer idag kan adskille din smartphone fra konkurrenterne.
Der er selvfølgelig lige den ulempe, at rigtig mange mennesker putter et cover på deres smartphone, så du alligevel ikke kan se, hvis du har lavet noget lækkert design på smartphonens ryg.
Nogle producenter, inklusive førnævnte Essential, har forsøgt sig med at lave smartphones i hårdføre materialer, så smartphonen ikke behøver et cover. Men mange af os bruger nu kreditkort-covers, eller har andre praktiske funktioner til coveret, og så er det alligevel nødvendigt at dække ryggen til.
Man kommer nærmest til at savne de dage tilbage omkring årtusindeskiftet, hvor der virkelig blev eksperimenteret med telefondesigns. Nokia 7600, 7280 eller N-Gage. Siemens Exelibri-serien.
Motorola V70 eller RAZR. Tag et kig på denne side, der indeholder en hyldest til nogle af de vildeste smartphone- og mobiltelefon-designs igennem tiderne, og så tænk på udvalget nede i din lokale telebutik lige nu.
Hvis jeg var Jony Ive, ville jeg formentlig være ved at flå de sidste hårstrå, jeg havde tilbage, ud af skallen. Her er en mand, der om nogen har været med til at redefinere design af forbrugerelektronik, og hans eget firma er nu godt igang med at skubbe på en udvikling, der gør hans job mere kedeligt.
Sandheden er dog nok, at Jony Ive formentlig er i gang med at designe Apples kommende AR-briller eller noget helt tredje, vi ikke ved noget om endnu.
Der var engang, hvor smartphones var et designobjekt, hvor designet sagde noget om din stil og personlighed. Nu kan wearables måske ende med at overtage den rolle, fordi smartphones ikke længere har den.
Alle de smarture, der allerede er i handelen og de AR-briller, der er på vej, er jo i virkeligheden bare små satellitter til smartphonen, hvor du kan se nogle af de informationer, du normalt ville kigge på smartphone-skærmen for at finde.
Hvem ved, måske er fremtiden, at smartphonen bare er en kedelig blok, vi placerer i bukselommen og glemmer alt om, indtil den skal lades op igen om aftenen.
Resten af tiden bruger vi virtuelle assistenter i de trådløse ørepropper, smartbrillerne eller smarturet til at indtale tekstbeskeder, der skal sendes afsted. Vi bruger de to sidstnævnte til at søge på nettet eller bruge apps og få de notifikationer, vi har behov for. Måske er smartphonen simpelthen død som designobjekt.
Eller også er vi bare i et dødvande lige nu. Både Samsung og Huawei har, som faste læsere af Recordere vil vide, bekræftet at de er på vej med smartphones med skærme, der kan foldes. Det er da om noget et anderledes design og åbner muligvis op for brugsmønstre, vi slet ikke kan forestille os lige nu.
Samtidigt går der rygter om at Samsung vil vise et gennemsigtigt tv frem på CES. Det er en type skærmløsning, der har eksisteret i årevis i science fiction-film. Måske vil det samme princip dukke op på smartphones?
Både i serier som The Expanse og Black Mirror har vi netop set smartphones, der bare er en gennemsigtig plade, der pludselig kan komme til live og vise grafik som om den overhovedet ikke var gennemsigtig.
Med mindre de forskellige producenter samtidigt finder ud af at lave gennemsigtige batterier og komponenter, vil der imidlertid stadig være behov for en del, der ikke er gennemsigtig. Det kunne for eksempel være i bunden. Eller i toppen. Eller begge dele.
Måske ender vi med en smartphone, der ligner en gammel iPhone, men hvor den del, der før var skærm, nu bare er en gennemsigtig rude. Og så kan vi starte forfra med den kantløse udvikling.
Til den tid kan det naturligvis også bare være, vi kan få indopereret en mini-smartphone et eller andet sted i kroppen og se alle skærmaktiviteterne på indersiden af kontaktlinser. Eller kunstige pupiller.
Den tid, den sorg. Foreløbig tror jeg bare, jeg vil prøve at se, hvordan sådan en fingeraftrykslæser indbygget i en skærm, ligesom på OnePLus 6T, fungerer.
Hvis du har en god idé til, hvordan vi kommer ud af smartphonens design-dødvande, kan du jo lægge den ind i kommentarsporet.
