Forside * Featured

Hiper solgt til TDC

-
Foto: recordere.dk

Hiper, den lille ‘frække’ i bredbåndsklassen, overtages af storebror TDC

Med overtagelsen bliver Hiper en del af TDC Group efter et salgsudbud, som Hiper selv tog initiativ til.

“Vi er glade for at kunne løfte sløret for vores seneste satsning med købet af Hiper. De har på få år opbygget en skalerbar platform med bredbånd som kerneprodukt og med en kundeservice af høj kvalitet”, fortæller Jaap Postma, koncerndirektør i TDC Group og chef for OpCo, som tilføjer:

Annonce:

“Hiper passer rigtig godt ind i vores portefølje af brands, som leverer agile og innovative produkter på digitale platforme. Samtidig er Hiper stærkt positioneret til at rykke hurtigt på de muligheder, der vil opstå i det danske bredbåndsmarked, som går en spændende fremtid i møde”.

Ejerskiftet vil ikke medføre nogen ændringer for abonnenterne hos Hiper. Selskabets dygtige ansatte vil drive forretningen videre som en del af TDC’s forretningsenhed OpCo.

Handlen kræver ikke nogen myndighedsgodkendelse og træder i kraft med udgangen af november.

Hiper har 47.000 kunder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.