Forside * Nyheder

Flyselskab-grundlægger vil have stoppet Netflix-serie i Europa

-

Grundlæggeren af Easyjet er gået ind i en bitter strid med Netflix om navnet på tv-serien Easy.

Britisk-cypriotiske Sir Stelios Haji-Ioannou er grundlægger af flyselskabet Easyjet, og står bag selskabet Easygroup der har beskyttet en række varemærker hvor ordet ‘Easy’ indgår.

Annonce:

Easygroup udlejer så disse varemærker under licens, så andre kan drive selskaber som EasyHotel, EasyCar, EasyOffice mm. I alt har de registreret omkring 1.000 af disse varemærker.

Nu har Easygroup så set sig sur på Netflix-serien Easy, det skriver avisen The Guardian.

“EasyGroup ejer nu mere end 1.000 registrerede varemærker indenfor Easy-familien over hele verden og tager sin beskyttelse mod uautoriseret brug meget alvorligt”, fortæller en talsmand fra selskabet til avisen.

Udover brugen af navnet Easy så mener Easygroup også at Netflix røde farve ligger for tæt op ad Easyjets orange farve.

Serien Easy udkom på Netflix i 2016. Det er en komedieserie i foreløbig to sæsoner med en tredje og sidste sæson planlagt til næste år.

Netflix kommentar til sagen er: “Seere kan nok se forskellen mellem et show de ser og et fly de flyver i”.

Easygroup forbereder nu en retsag mod Netflix.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.