Airplay 2 skulle forlængst være udkommet til Bang & Olufsen.
Airplay 2 var omkring et halvt år forsinket fra Apples side da deres nye multirum streaming endelig udkom sidst i maj.
Derefter gik 3.parts producenter igang med opgaven, om at få Airplay 2 integreret i deres produkter.
På Apples egen liste over produkter der får Airplay 2 finder vi:
Beoplay A6, Beoplay A9 mk2, Beoplay M3, Beoplay M5, BeoSound 1, BeoSound 2, BeoSound 35, BeoSound Core, BeoSound Essence mk2 og BeoVision Eclipse (audio only).
Bang & Olufsens oprindelige plan var at have Airplay 2 klar til disse produkter i august, men her 2 måneder senere er der fortsat en mur af tavshed hos den danske elektronikproducent.
Når vi spørger ind til hvornår Airplay 2 er klar til B&O-produkterne så får vi intet svar. Vi får ikke engang et svar om at de fortsat arbejder på det. B&O svarer slet ikke på vore henvendelser om det emne.
Rygtet siger at de er rendt ind i problemer med at få Airplay 2 til at virke i deres produkter og at der vil gå måneder endnu inden de er klar Airplay 2, fordi de lige nu er igang med at omskrive softwaren til deres højttalere.
Opdatering 19/10
B&O: Her er status på Airplay 2