Forside * Nyheder

Samsungs foldelige telefon kan lande i november

-

Direktøren fra Samsung Mobile siger, at det er ” tid til at levere varen”, når det gælder en foldelig smartphone.

Tech-medierne har skrevet i flere år om en foldelig Samsung-telefon, der ikke bare har to skærme, men en skærm, der kan foldes sammen.

Annonce:

Om det virkelig bliver sådan én, Samsung lancerer, vil tiden vise, men nu skulle den være på vej uanset hvad.

DJ Koh, der er CEO i Samsung Mobile har udtalt til CNBC, at det ”tid til at levere varen”. Det skete under et interview på sidste uges IFA-messe. Koh sagde tilmed, at den muligvis ville blive vist frem på Samsung Developer Conference, der løber af stablen i november. Han ville dog tydeligvis ikke love noget.

Koh understregede, at udviklingsprocessen havde været ”kompliceret”, og at Samsung ikke bare vil sende hvad som helst på gaden. ”Hver enhed, hver funktion, hver innovation skal have et specifikt budskab til brugeren. Det skal være sådan at brugeren tænker, ”Nå, det er derfor, Samsung har lavet den her enhed”, når de anvender den.”, sagde Koh.

Samsung Developer Conference starter 7. november.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.