Sony hopper med på vognen for retro-konsoller. PlayStation Classic kommer med 20 spil ombord.
Nintendo har haft stor succes med at udgive retro-konsoller. Nye konsoller der ligner deres forgængere, men med alt inkluderet inklusiv et udvalg af de gamle spil.
Så der er dømt nostalgi når Sony PlayStation Classic udkommer.
Konsollens 20 spil vil være et udvalg af de spil der definerede deres genrer da PlayStation endnu var ung. Af titler nævnes bl.a. ‘Final Fantasy VII’, ‘Tekken 3’, ‘R4 Ridge Racer Type 4’, ‘Jumping Flash’ og Wild Arms.
Sony PlayStion Classic leveres med 2 stk. PS1-gamecontrollere og kabler til opladning og tilslutning til TV.
Der er ingen strømforsyning med. Her er det tanken at man bruger den USB-oplader fra en tablet el.lign. – eller investerer i en ny ved siden af.
PR Video
https://www.youtube.com/watch?v=nl2h8LDq_oI
Pris og tilgængelighed
Sony PlayStation Classic kommer til at koste €100, hvilket efter danske forhold nok svarer til en 850 kr.
Den lanceres verden over d. 3. december.