Forside * Nyheder

MCU-superhelte kan få egne serier på Disneys streamingtjeneste

-

Marvel Cinematic Universe flyder nærmest over med superhelte lige nu.

Der er så mange af dem, at der ikke er plads til at lave hele spillefilm med dem alle sammen.

Annonce:

Derfor overvejer Disney i stedet at give ”andenrangs-heltene” deres egne serier på mediegigantens kommende streamingkanal. Det ville blive med de oprindelige skuespillere fra MCU-filmene i hovedrollerne.

Helt konkret går der rygter om at Scarlet Witch i Elizabeth Olsens skikkelse, og Loke, spillet af Tom Hiddleston, kan få sine egne serier. Det skriver Variety.

Men de to er ikke alene, andre helte i samme kategori skulle også komme på tale.

Disse serier skulle få tildelt nogle temmelig høje produktionsbudgetter, der kommer i nærheden af, hvad filmene koster. Det er den samme taktik, som Disney bruger i forbindelse med deres live-action-serie i Star Wars-universet, som Jon Favreau står for.

MCU-hovedmanden, produceren Kevin Feige, skulle efter sigende også være dybt involveret i disse nye serier. Der er dog stadig tale om et rygte fremsat af flere kilder uafhængigt af hinanden, hverken Disney eller Marvel har villet kommentere på sagen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.