LGs phablet-serie med serienavnet V er klar til at få endnu en familieforøgelse.
V40 forventes at blive offentliggjort 3. oktober af LG, men allerede nu har den altid troværdige Evan Blass offentliggjort billeder af telefonen, der viser, at den har fem kameraer.
I lighed med Huawei P20 Pro har den tre kameraer bagpå, men vi ved endnu ikke, om der er tale om den samme konfiguration som på sidstnævnte, hvor den tredje sensor er lavet til at give smartphonen mere optisk zoom.
Vi ved dog, at der er to kameraer foran også, så det tyder på, at V40 fortsætter trenden med at bruge et dybdekamera på fronten til bl.a ansigtsgenkendelse.
Som følge af Evan Blass’ lækage har LG bekræftet disse detaljer, inklusive det faktum at skærmen er på 6,4 tommer. Der er tale om et kantløst design, så vi kan formentlig forvente en størrelse, der minder om en iPhone XS Max.
Og modsat hvad det ovenstående billede viser, så er har telefonen faktisk et kamerahak.
Vi ved dog endnu ikke noget om CPU, RAM og lagerplads, men som man kan se på billedet fortsætter LG deres satsning på ThinQ-teknologien, der er LGs AI-program.
Vi finder ud af meget mere om en uges tid, når LG holder deres pressemøde.
LG V40 ThinQ for AT&T pic.twitter.com/uMsxdsnXf0
— Evan Blass (@evleaks) September 26, 2018