Flere Apple-brugere rapporterer om situationer hvor iPhone eller iPad ikke vil oplade.
Telefonen sættes til opladning og så sker der intet. Den lader ikke. Sådan rapporterer flere brugere af Apples enheder.
Men det der til at begynde med blev udlagt som et problem med visse af de nye iPhone XS og XS Max har vist sig at ramme bredere.
Ifølge brugere på 9to5Mac så opleves fejlen ikke alene på iPhone XS og iPhone XS Max, men der er set lignende symptomer på iPads og ældre iPhones.
Fællesnævner ser ud til at være iOS 12, og det kan derfor være en bug i seneste styresystem til Apple-enhederne.
Det kan angiveligt variere hvornår og hvordan fejlen opleves; Men det lader til at enheden skal være ‘vågen’ med skærmen tændt, inden den sættes til opladning, så opstår fejlen ikke.
Er du selv stødt ind i problemer med manglende opladning så skriv en kommentar herunder med model og iOS-version.