Øretelefon-producenten Bragi har lagt sag an mod OnePlus.
Firmaet, der blev stiftet af danskeren Nikolaj Hviid, mener ikke, OnePlus har ret til at bruge ordet ”Dash” i forbindelse med opladere, i hvert fald ikke i EU eller i USA.
Derfor har firmaet lagt sag an mod den kinesiske smartphone-producent i netop disse to regioner, først i USA og nu også i EU.
Her har Bragi nemlig registreret varemærket ”Dash Charger” til den æske, som Bragi-øretelefonerne kommer i. Men som OnePlus-ejere vil vide, så kalder OnePlus deres teknologi til hurtig opladning af deres smartphones for ”Dash Charge”. Og det mener Bragi altså er lige lovligt tæt på.
Æsken hedder som den gør, fordi øretelefonerne, de hører til, hedder Bragi Dash.
I følge Engadget henviser Bragi i søgsmålet blandt andet til, at varemærke-myndighederne i både USA og EU gave OnePlus afslag, da de forsøgte at registrere ”Dash Charge”.