Forside * Nyheder

Amazon er ikke længere alene om kasseløse butikker

-

Amazon får nu konkurrence til deres butikker uden kasser.

E-handelsgiganten lægger ikke skjul på, at de vil kasseekspedienterne til livs. De har åbnet tre butikker i hjembyen Seattle, der hedder Amazon Go, hvor der ingen kasser er. Du aktiverer en app, inden du går ind i butikken, hiver varerne ned i indkøbsposen og går ud igen. Pengene for varerne bliver trukket automatisk på dit betalingskort, når du forlader biksen.  For nyligt annoncerede Amazon, at der er en Amazon Go-butik på vej til New York, så kæden breder sig.

Annonce:

Måske netop af den grund er der andre spillere nu begyndt at melde sig på banen. Den første er firmaet Standard Cognition, der netop har åbnet en kasseløs butik i San Francisco. Den hedder Standard Market.

Princippet er nøjagtig det samme som i Amazon-butikkerne. Standard Cognition bruger kameraer og objektgenkendelses-teknologi til at holde øje med, hvad du lægger ned i posen. På den måde kan systemet også hitte ud af, hvis du har stillet en vare tilbage igen – selv, hvis du stiller varen det forkerte sted.

Lige nu er Standard Market mest en testbase, og er kun åben nogle få timer dagligt. Dette skulle dog blive udvidet, efterhånden som firmaet får hentet data ind, og samtidigt skulle vare-udvalget også blive større.

https://www.youtube.com/watch?v=Ap7Aq-N552Q

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.