Som alle andre bilmærker sælger Tesla merchandise med firmaets logo på.
Som alle andre bilmærker har Tesla jakker, trøjer, T-shirts og kasketter og kasketter i merchandise-sortimentet.
Men ulig andre bilmærker har Tesla nu også lavet en trådløs powerbank som reklame-grej. Modsat Teslas biler er det dog ikke fart og et stort batteri, der kendetegner dnne Tesla-dims.
Powerbanken er kun på 6.000 mAh og leverer 5W. Det tager altså temmelig lang tid at lade en moderne smartphone op, der normalt lader op ved 10W. Hvis du vælger at koble din smartphone til som en almindelig powerbank i stedet for den Qi-understøttende trådløse metode, kan den kravle op på 7.5W.
Det sidste skal ske via USB-C, hvis du vil bruge det indbyggede stik. Der er dog også en USB-A-port, du kan sætte et kabel til, hvis din telefon har et andet stik i bunden
Den er sat til at koste 65 dollar i USA, altså cirka 400 kroner før danske skatter og afgifter.
Fordelen er naturligvis designet, der ligesom Teslas biler er totalt strømlinet. Den fås også i hvid, i en udgave, der lugter lidt af Apple.