I iOS12 der skiftes Siri ud på Apple-enhederne. Hør den nye kvindestemme og den nye mandestemme.
Under ‘Super Bowl’-finalen tidligere på året, der var det Amazons Alexa der mistede stemmen. Om det samme er sket for Siri i Danmark vides ikke, men Apple har valgt at give ‘hende’ en ny stemme.
Skiftet sker fra iOS 12. Det næste operativsystem til Apple-enhederne iPhone, iPad og iPod Touch.
P.t. er iOS 12 i betatest, og det ventes udgivet i anden halvdel af september, efter den årlige iPhone-lancering der plejer at ligge i begyndelsen af september.
Den nye danske Siri er blevet lidt mere frisk i stemmen. På videoen herunder høres først den nuværende Siri-stemme, og derefter følger de samme spørgsmål besvaret med den nye Siri-stemme.
Udover at stemmen er fornyet så virker det også som om hende den nye også er lidt bedre til at forstå hvad der siges.
Ny Siri kan høres fra 00:54 inde i videoen
Mandestemme
Vil du hellere have en mandestemme så bliver det også muligt i iOS 12. Han adlyder også kaldet Siri, og på videoen herunder kan du høre hvordan det lyder.