Forside * Nyheder

Sidste sæson af ’House of Cards’ får premiere 2. november

-

Netflix har valgt en temmelig interessant dato til premieren på den sidste sæson af ’House of Cards’.

Vi kommer alle til at kunne se, hvilken skæbne, der tilfalder Claire Underwood, når hun indtager præsidentposten i USA 2. november.

Annonce:

Det er fire dage før det amerikanske midtvejsvalg. Amerikanerne kan altså bruge weekenden op til valget på at få stillet deres politiske sult, hvis de ikke allerede har fået nok af politik på det tidspunkt.

Seriens premieredato er også passende, fordi et rekordstort antal kvinder stiller op til de lokale valg, som midtvejsvalget i USA består af. Det er dog langtfra sikkert at disse har lyst til at sammenligne sig selv med Claire Underwood, der ikke ser ud til at være en mindre skruppelløs præsident end hendes mand.

Sidstnævnte blev spillet af Kevin Spacey, men som de fleste nok husker, blev han fyret fra serien efter anklager om sexchikane.

Hvordan Frank Underwood bliver sendt ud af serien finder vi først ud af til november, men heldigvis lagde femte sæson godt op til dette, selvom ingen vidste noget om sexchikanen på det tidspunkt. Frank Underwood er nemlig i spjældet, og hans hustru viser ikke tegn på at ville benåde ham.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.