Netflix afprøver for tiden reklamer, for anbefalede serier og film, der vises mellem serieafspilningen.
‘Binge watching’ kom med streamingtjenesterne, der hvor næste afsnit af en serie automatisk starter når nuværende er færdig, og Netflix blev et sted hvor denne form for ‘serie maraton’ blev dyrket.
Det handler ikke kun om en service for seerne. For streamingtjenesterne handler det også om at holde på os så længe som muligt, inden vi slukker eller zapper videre til noget andet.
Jo længere tid vi forbruger på en tjeneste betyder jo at vi så forbruger mindre tid andetsteds, og gennemsnitligt tidsforbrug er en vigtig faktor i forhold til at tiltrække såvel investorer som nye kunder. Jo mere vi forbruger en tjeneste, jo mere taler vi med venner, kollegaer, familie osv. “Har du set ….?, den er god!”
Derfor forsøger streamingtjenesterne løbende at optimere hvordan andre udsendelser anbefales. Kan du lide denne serie, så kan du måske også lide denne anden serie.
Seneste tiltag fra Netflix er at reklamere mellem programmerne under en ‘binge watching’. De tester for tiden hvordan det virker at lægge trailere og anden egen-reklame ind mellem afspilningen af de enkelte serieafsnit.
Netflix bekræfter egen-reklamer
Netflix bekræfter overfor Cord Cutters News at egen-reklamerne er noget der for tiden afprøves overfor udvalgte brugere, men de pointerer at reklamerne kan skippes med fjernbetjeningen.
“At Netflix, we conduct hundreds of tests every year so we can better understand what helps members more easily find something great to watch. A couple of years ago, we introduced video previews to the TV experience, because we saw that it significantly cut the time members spend browsing and helped them find something they would enjoy watching even faster. Since then, we have been experimenting even more with video based on personalized recommendations for shows and movies on the service or coming shortly, and continue to learn from our members”, fortæller Netflix til Cord Cutters News, og fortsætter:
“In this particular case, we are testing whether surfacing recommendations between episodes helps members discover stories they will enjoy faster. It is important to note that a member is able to skip a video preview at anytime if they are not interested”.
Så hvor opfindelsen af ‘binge watching’ betød at man slap for at finde fjernebetjeningen frem mellem hvert serieafsnit, så kan egen-reklamerne på Netflix betyde at fjernbetjeningen igen skal frem mellem hvert afsnit, hvis man ikke ønsker de reklamer og bare vil videre med at se det næste afsnit.