TDC Group afhænder sin norske forretning, Get, til Telia Company for et 2-cifret milliardbeløb.
I en transaktion til en værdi af NOK 21,0 mia. afhænder TDC Group de to selskaber Get og TDC Norge til Telia Company.
Med salget vil TDC Group fokusere på Danmark alene.
“Get og TDC Norge er gode og veldrevne forretninger, men det står klart, at vi ikke har behov for at eje disse forretningsenheder for at lykkes med det, der reelt set er en dansk fokuseret ambition”, fortæller Pernille Erenbjerg, TDC Group, og fortsætter:
“Jeg er derfor glad for, at vi er nået frem til en attraktiv aftale med Telia”.
Aftalen betyder, at Telia Company overtager godt 900 medarbejdere og mere end 1 million kunder (RGU’er) gennem købet af Get og TDC Norge.
Selve aftalen har ingen praktisk betydning for kunderne, som fortsætter på uændrede vilkår.
Salget af den norske forretning forudsætter en godkendelse fra de norske konkurrencemyndigheder. Forventningen er, at det vil ske i løbet af andet halvår 2018.
Fakta om TDC Group i Norge: TDC Group består i Norge af bredbånds-, mobil og tv-udbyderen Get samt erhvervsforretningen TDC Norge De to norske selskaber har tilsammen 870 ansatte Get og TDC Norge omsatte for henholdsvis DKK 2,56 og 0,65 mia. i 2017 og udgjorde 15 pct. af TDC Groups samlede omsætning Driftsresultatet (EBITDA) for Norge landede på DKK 1,39 mia. i 2017 |