Samsung vil sælge konsumerudgaver af The Wall MicroLED TV her fra næste år.
Da Samsung præsenterede OLED-konkurrenten MicroLED på CES-udstillingen tilbage i januar, der var forventningerne at produkterne kunne nå massemarkedet allerede i år.
Det gjorde de også i den professionelle udgave til erhverv, men den egentlige masseproduktion til konsumermarkedet er først ved at blive kørt i stilling nu.
Nu fortæller Samsung til det koreanske svar på Ritzaus Bureau, Yonhap News Agency, at det bliver til næste år at MicroLED TV rykker ud i stuerne.
MicroLED: En konkurrent til OLED
Med MicroLED får man et TV med alle de gode egenskaber: Pixels der lyser selv (ingen bagbelysning), høj kontrast, perfekt sort, detaljer i såvel mørke som lyse områder, hurtig skærmopdatering mv.
Dette kombineret med høj lysintensitet på skærmen (nits) og uden risiko for retension/burn-in.
Samsung: Lavere pris end folk tror
I første omgang bliver det en konsumervariant af ‘The Wall’ som Samsung sender på markedet, og Samsung mener at prisen vil overraske positivt.
“The price will not be as high as people think”, fortæller Han Jong-hee, chef for Samsung’s video og display forretning til Yonhap, og han tilføjer at priserne ventes at falde så snart masseproduktionen begynder.
Han kom dog ikke nærmere ind på hvad folk tror at MicroLED TV kommer til at koste.
Samsung: “The price will not be as high as people think”
En ny model
Der bliver ikke tale om samme TV som The Wall til erhverv. Samung fortæller at hvor businessudgaven er 8 cm tyk, så bliver konsumerudgaven kun 3 cm tyk.
Der er ingen omtale af nye skærmstørrelser overfor Yonhap, så vi forventer at første udgave af The Wall til hjemmebrug bliver på 146″ ligesom businessudgaven er nu.
Samsung kan benytte CES-udstilingen til januar til at vise MicroLED TV frem i andre skærmstørrelser.
Se også
Forskellene på OLED, MicroLED og LED TV sat i skema
Kamp om tv-teknologi: LG viser deres microLED TV frem på IFA
The Wall: Samsungs OLED-killer på 146″ med MicroLED