Forside * Nyheder

Mange klager over dårlig batteritid i iOS 11.4

-

Apple får mange klager ind over dårlig batteritid i seneste iOS 11.4

Et stigende antal Apple-brugere klager over at iOS 11.4 dræner batteriet i deres iPhone. Det skriver 9to5mac.

Annonce:

Her i weekenden var bunken af klager vokset til 33 sider på Apples support-forum.

Det primære problem ser ud til at ligge omkring et ekstraordinært forbrug i stand-by, altså når telefonen ikke bruges.

En bruger forklarer at tidligere kunne hans telefon holde strøm nok til en hel dags brug på en opladning, men efter at iOS 11.4 kom på der holder telefonen kun strøm til en halv dag.

En anden bruger skriver at i indstillingerne på hans telefon står ‘Personal Hotspot’ (internetdeling) til at bruge 50% batteri, selvom det ikke er slået til.

Apple tester for tiden en beta-udgave af iOS 11.4.1, men det vides ikke om den indeholder et fix for dette.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.