Læk: Libratone er på trapperne med næste generation Zipp smart-højttalere.
Den danske højttalerproducent Libratone er på vej med en ny og opdateret serie af Zipp-højttalere. De produkter hvor coveret kan lynes af og på, for nem skifte mellem design og farver.
Eksistensen af de nye højttalere kan nu ses hos FCC, den amerikanske myndighed for godkendelse af produkter med trådløs teknologi.
Her listes at højttalerne ‘Libratone Zipp 3’ kommer i to udgaver: Model LTH210 og LTH310 (de nuværende modeller Zipp Mini og Zipp hedder hhv. LT210 OG LT310).
Libratone Zipp 3
3. generation af Zipp-højttalere ligner, at dømme efter billederne, 2. generation Zipp. Dette med den 360-graders lyd som Libratone var blandt de første til at introducere for år tilbage.
En nyhed er at Zipp bliver en smart-højttaler nu. Der kan kan styres via tale. Der kan spørges om vejr, trafik eller anden information eller der kan findes musik frem, lyttes til lydbøger, internet radiostationer oma.
Der understøttes dual band WiFi (2,4 og 5,1 GHz) samt Bluetooth (en ad gangen) og højttalerne har batteri for trådløs brug. Der er også analog indgang via 3,5mm minijack.
Zipp 3 understøtter også Libratone multirum musiksystem, hvor der kan spilles stereo/mono på flere højttalere i hjemmet.
Lægges hånden på toppen af en Zipp-højttaler dæmpes lyden midlertidigt, indtil hånden fjernes igen. Det kan f.eks. bruges til samtale henover bordet.
Favorit-kilder kan gemmes og nemt genkaldes via betjening på højttaler eller app.
For konfererence-opkald der er højttaleren også udstyret med 360-graders mikrofoner, med tilhørende støjreduktion og forbedring af stemmer, til møder og familieopkald.
Pris og tilgængelighed
Hvornår Libratone Zipp 3 kommer på markedet, og til hvilke priser, er ukendt på nuværende tidspunkt.
Men med IFA-udstillingen på vej (slutningen af august) kan det være der vi ser produkterne for første gang.