Forside * Featured

Kræv licensmomsen tilbage: Fristen for tilmelding er forlænget

-
Foto: 123rf.com. Illustration: recordere.dk

 

Tilmeldingsfristen til retsagen, om at kræve licensmomsen retur, er netop blevet forlænget.

Det er nu muligt for endnu flere at tilmelde sig gruppesøgsmålet mod staten, om at kræve licensmomsen tilbagebetalt.

Annonce:

Mere end 250.000 nåede at tilmelde sig gruppesøgsmålet inden første frist udløb d. 13. juni, og nu har Østre Landsret besluttet at forlænge tilmeldingsfristen.

Det betyder samtidig, at dem der har tilmeldt sig ‘Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage’ efter d. 13. juni nu overføres som tilmeldt til Gruppesøgsmålet.

 

Om sagen

Flere advokatfirmaer herhjemme har forberedt gruppesøgsmål, og DLA Piper fået bevilliget fri proces til at ‘Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage’ kan føre sagen mod staten.

Det betyder i praksis at staten betaler for retsagen mod staten.

Selvom det er DR der har stået for indkrævelse af licens, så er de nu blevet skrevet ud af sagen, så det alene er staten der skal forsvare sig i retten.

Advokaterne vil kræve momsen refunderet for de seneste 10 år, et krav der potentielt kan løbe op i milliarder af kroner. Hver husstand har betalt ca. 500 kr/årligt i licensmoms.

Såfremt retsagen vindes tilbagebetales der dog kun moms retur til dem der er tilmeldt gruppesøgsmålet.

 

Tilmelding

Retten har fastsat en ny deadline for tilmelding d. 1. oktober 2018.

Bemærk at der ved tilmelding skal bruges licensnummer (se nedenfor).

Tilmeldingsblanket til ‘Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage’ findes her.

 

Se også

DR slipper for sagen om licensmoms

 

Licensnummer

Ved tilmelding skal oplyses licensnummer. Det er kundenummer hos DR.

Er licensbetalingen tilmeldt betalingsservice så findes kundenummeret til DR normalt i netbanken under oversigten for faste betalinger. Find betalingsaftalen med DR og aflæs det 8-cifrede kundenummer/licensnummer.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.