Forside * Featured

iPhone kan blive større og mere kulørt til efteråret

-

Så er det sommer, og det betyder, at rygterne om efterårets iPhone-lancering så småt begynder at dukke op.

Det er igen den relativt træfsikre, sydkoreanske analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Analytics, der er på banen med nogle forudsigelser.

Annonce:

I en ny udmelding til investorer fortæller han, at han forventer at de to primære skærmstørrelser på iPhone bliver 6,1 og 6,5 tommer. Den første er basismodellen med LCD-skærm, som måske kommer til at hedde iPhone 9, og som kommer til at koste det samme som den nuværende iPhone 8. Men den kommer altså til at have en væsentligt større skærm, eftersom iPhone 8-skærmen er på 4,7 tommer.

Det forventes dog, at denne iPhone kommer til at have et design á la iPhone X, så det er langt fra sikkert, at selve kroppen bliver meget større end nu. Denne iPhone-model kommer i følge Ming-Chi Kuo også til at blive udbudt i flere, friske farver, inklusive blå, orange og rød (den røde er muligvis (Product) RED-versionen á la den på billedet ovenfor).

Derudover kommer der så en større model, der skal betragtes som en iPhone X Plus. Det er 6,5-tommer-versionen, der har OLED-skærm. Den kommer til at koste det samme, som iPhone X gør lige nu.

iPhone X forsvinder dog ikke. Den får tværtom en opgradering, ifølge Ming-Chi Kuo. Altså samme design i 5,8 tommer som nu, men med nye processorer og så videre. Han forventer samtidigt at, at iPhone X – inklusive hardware-opgraderingerne – kommer til at falde i pris, så den ligger mellem den nye 6,1-tommer iPhone og iPhone X Plus.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.