Forside * Nyheder

Elgiganten øger igen omsætningen i Danmark

-
Foto: recordere.dk

Kæden for elektronik, hvidevarer og køkkener har i seneste regnskabsår igen øget omsætningen.

Elgiganten fremhæver især salg af køkkener og erhvervssalg i omtalen af regnskabsåret 2017/2018.

Samlet set blev omsætningen i den danske Elgiganten øget med knap 300 mio. kroner, fra 5,9 mia. året før til 6,2 mia.

Annonce:

Set over de seneste 3 år:

  • 15/16: 5,5 mia. i omsætning og 161 mio. i overskud
  • 16/17: 5,9 mia. i omsætning og 93 mio. i overskud
  • 17/18: 6,2 mia. i omsætning og 127 mio. i overskud

Selvom der er et stykke vej op til rekordåret 15/16 hvad overskud angår, så må det siges at Elgiganten klarede sig pænt igennem endnu et år med øget konkurrence fra bl.a. Power-kæden.

“Vi er meget tilfredse med resultatet for regnskabsåret 17/18, hvor vi vækster på alle områder og i alle kanaler”, lyder det fra Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, der fortsætter:

“Vores ambition er altid at være kundernes naturlige førstevalg, når de køber forbrugerelektronik, og det kan vi med stor glæde og stolthed konstatere at vi er”.

Udover erhverv og køkkener så fremhæver Elgiganten også ‘Smart Home’ som et område i vækst.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.