Forside * Featured

DR slipper for sagen om licensmoms

-
DR Byen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Sagen om licensmoms bliver alene et mellemværende mellem staten og tilmeldte licensbetalere.

DR skrives ud af søgsmålet, om hvorvidt der ulovligt har været opkrævet moms på licensen. Det oplyser ‘Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage’ på Facebook.

Dermed slipper DR for at skulle forsvare sig i retten. Det vil alene være et mellemværende mellem de tilmeldte licensbetalere og staten.

Annonce:

“Der er nu indgået en såkaldt procesaftale mellem Foreningen og Skatteministeriet, der indebærer, at sagen mod Danmarks Radio hæves”, skriver ‘Foreningen Kræv Licensmoms Tilbage’, og fortsætter:

“Skatteministeriet har tiltrådt, at kravet om tilbagebetaling af den opkrævede moms kan rettes direkte mod Skatteministeriet, og at gruppemedlemmernes retsstilling ikke bliver forringet, som følge af, at sagen mod Danmarks Radio hæves”.

Advokaterne har også fået rettens ord for at et licensnummer er bevis for licensbetalingen. Dermed skal hver enkelt, der er tilmeldt gruppesøgsmålet, ikke til at grave gamle licenskvitteringer frem.

 

Se også

Fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet er blevet forlænget

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.