Forside * Nyheder

YouSee lækkede 10.000 hemmelige numre i flere uger

-
Foto: recordere.dk

En fejl hos YouSee har betydet at 10.000 kunders hemmelige telefonnumre har ligget offentligt tilgængelige i ugevis.

YouSee er ved en fejl kommet til at lække 10.000 af deres fastnetkunders hemmelige telefonnumre. Det skriver Version2.

I op til 11 uger har telefonnumrene ligget frit tilgængelige på nummersøgningen 118.dk.

Annonce:

“Vores kunder har betroet os deres kontaktinformationer, og de forventer med rette, at vi kan behandle data fortroligt. Vi beklager dybt, at vi ikke har levet op til dette. Hændelsen er et tilbageslag for os, fordi vi løbende investerer i beskyttelse af vores kunders data”, fortæller Jacob Mortensen, direktør for TV, bredbånd og fastnet hos YouSee, til Version2.

Fejlen er sket i forbindelse med en migrering mellem to IT-systemer, men blev først opdaget mange uger senere da berørte kunder begyndte at henvende sig.

Fejlen blev rettet d. 29. maj, og YouSee har orienteret Erhvervsstyrelsen om lækket og taget fat i de berørte kunder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.