Tivoli Audio Go er en ny serie af transportable højttalere hvor første produkt hedder Andiamo og næste Fonico.
Tivoli Audio, der nok mest er for sine designorienterede radioer, annoncerer nu en ny serie de kalder ‘Go’.
Denne serie er til transportable højttalere og tilbehør baseret på Bluetooth, og de første produkter i serien er højttaleren Andiamo (billedet ovenfor) og senere de trådløse øretelefoner Fonico.
“Vi er meget spændte på at introducere Tivoli Audio’s 2018-serie af nye produkter. Andiamo Bluetooth højttaler og Fonico ørepropper gør det nemt at nyde Tivoli Audios signatur lyd og kvalitetsdesign, uanset hvor du er”, fortæller Paul DePasquale, chef for produktdesign og brandudvikling hos Tivoli Audio.
Tivoli Audio Go Andiamo
Andiamo, der betyder “lad os gå” på italiensk, er udviklet til at tage med på farten. Kabinettet er aluminium og remmen italiensk læder.
Højttaeren har en 24-bit DSP processor/equalizer, Bluetooth 4.0 lyd overførelse, 3.5 mm. Mini-jack indgang og op til 20 timers afspilningstid.
Galleri Tivoli Audio Go Andiamo
Tivoli Audio Go Fonico
Den anden model i Go-kollektionen er Fonico, et sæt trådløse stereo Bluetooth in-ear. De kommer med et etui med indbygget batteri for opladning.
Fonico-øretelefonerne har Bluetooth 4.2 med automatisk parring til stereo. Batteritiden er op til 9 timer og de er vandafvisende efter IPX7.
De er kompatible med Apple iOS, Android og Skype.
Der er ikke kommet billeder af Tivoli Audio Go Fonico endnu.
Pris og tilgængelighed
- Tivoli Audio Go Andiamo koster kr. 1.599,-
- Tivoli Audio Go Fonico er ikke prissat endnu.
Andiamo lander i butikkerne i denne måned mens Fonico ventes klar til september.