Nu kan du blive din egen lyskunstner og dekorere hjemmet med lysstriber og lysplader.
LIFX (udtales Life-X) lancerer nu LIFX Beam og LIFX Tile på det danske marked.
De farverige rør (Beam) og felter (Tile) giver helt nye muligheder for at lege med belysningen i hjemmet – og så kan de kontrolleres med både Siri, Google Assistant og Amazon Alexa.
De inviterer til at lege med belysningen i hjemmet, og hver lyskilde kan skifte mellem 16 mio. forskellige farver.
LIFX Tile
LIFX Tile består af multifarvede, firkantede lysfelter, der kan monteres på alle typer vægflader.
Hvert lysfelt har 64 individuelle zoner, der kan indstilles til at lyse hver sin farve – og der er vel og mærke 16 mio. farver at vælge i mellem. Lysstyrken kan samtidig indstilles til at veksle mellem varme og kolde nuancer.
En pakke LIFX Tile indeholder fem lysfelter, en strømkilde og kabel med lokalt stik. Hver firkant kommer med 3M CommandTM-strips på bagsiden, dvs. den kan klæbes på næsten alle flader – herunder fx gipsvægge, trævægge og glas.
LIFX Beam
LIFX Beam er et modulopbygget lysrør med de samme kvaliteter og muligheder som LIFX Tile.
En pakke indeholder seks stænger og et hjørnestik, der gør det muligt at skabe et helt unikt design ved at klikke lysrørene sammen i den ønskede vinkel.
Hver stang har 10 zoner, som kan indstilles til at lyse med hver sin individuelle farve.
Styr lyset med stemmen
LIFX-lys er kompatible med både Amazon Alexa, Apple HomeKit og Google Assistant. Med enkle kommandoer kan man tænde og slukke for lyset, ændre lysstyrke eller skifte til sin yndlingsfarve – alt sammen ved brug af stemmen.
Det er nemt at inkludere LIFX i et eksisterende “smart home”-setup, da ingen af produkterne kræver en central hub – al teknologi er implementeret i selve lyskilden.
Pris og tilgængelighed
- LIFX Beam koster kr. 1.699,- for en pakke med 6 stænger.
- LIFX Tile koster kr. 2.049,- for en pakke med 5 plader.
Er ude i de første butikker nu.