Forside * Nyheder

AirBnB kan nu generere koder til medlemmernes August-smartlåse

-

Smartlås-pionérerne hos August gør det nu nemmere at være AirBnB-udlejer.

Som det er nu, skal folk, der udlejer AirBnB-lejligheder, finde en måde at få nøglen overdraget til lejligheden i hænderne på de gæster, der skal f.eks skal bruge lejligheden som base i en ferie.

Annonce:

Det er som regel noget med at møde op selv, at få en ven til at dukke med nøglen, eller at putte den i en boks med kombinationslås.

Men hvis du har en August-lås med tilhørende nøglekode-tastatur (bill.), bliver hele processen nu nemmere. Hvor du tidligere har skullet oprette en ny kode manuelt til den enkelte gæst og sende dem koden på en e-mail eller en SMS, kan det hele nu ske automatisk.

Med andre ord kan AirBnB-platformen selv generere en kode til din dør og sende den til gæsten – helt uden at du behøver være involveret eller have med gæsterne at gøre. Gæsten modtager koden i AirBnB-app’en på ankomstdagen, og den virker naturligvis kun i den periode, som gæsten har booket.

Så må du selv vurdere, om du er tryg ved at et stykke software et eller andet sted i verden giver fremmede folk adgang til dit hjem.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.