Danske System Audio er klar med de første højttalere i en ny familie hvor der kan vælges mellem passiv/aktiv og trådløs aktiv.
Der er de klassiske passive højttalere, hvor der kræves en forstærker foran, og så de aktive med egen forstærker indbygget. De aktive kan så være på kabel eller med trådløs signaloverførsel.
Nu lancerer den danske højttalerspecialist System Audio en ny familie af højttalere, hvor dette ikke længere er et valg man er nødt til at træffe inden købet.
SA Legend hedder de nye højttalere der i basis-udgaven er passive højttalere, der så kan opgraderes efter behov:
- Fra passiv til aktiv
- Fra aktiv til trådløs aktiv
- Fra trådløs aktiv stereo til 7.1 trådløs (hjemmebiograf)
Trådløs er efter WiSA-standarden, samme som B&O benytter, og det betyder også at disse SA-højttalere vil kunne indgå i et tv/musiksystem fra Bang & Olufsen, af dem der understøtter WiSA.
Her ved premieren er der to modeller højttalere i serien:
Gulvhøjttalerne Legend 40 og kompakthøjttalerne Legend 5.
Specielt udviklede højttalerenheder
Begge modeller anvender højttalerenheder, der er specielt udviklet til netop denne højttalerfamilie:
- En diskanthøjttaler med en DXT akustisk linse, der sikrer en ensartet lydudstråling og er konstrueret til usædvanligt lave delefrekvenser.
- 3 forskellige typer 5 1/2 tommers bas– og mellemtoneenheder, der har 40 % længere slag-længde end normale højttalere
SA legend 5 er en 2-vejs kompakthøjttaler, der er forberedt til vægplacering ved hjælp af beslaget W.5, men den kan også stå på gulvet ved hjælp af standeren FS4. Højttaleren leveres i satin hvid eller sort lakering. Højttalerens stoffront sidder fast ved hjælp af neodyniummagneter. Stoffet fås i sort og hvid. Der er 7 års fabriksgaranti.
SA legend 40 er en 3-vejs gulvhøjttaler. Den leveres med 4 aluminiumsben, der kan udstyres med gummifødder eller spikes, der bør vælges afhængig af gulvets beskaffenhed. De to neder-ste enheder er bashøjttalere, mens de to øverste enheder er dedikeret til mellemtone og diskant. Højttaleren leveres i satin hvid eller sort lakering. Højttalerens stoffront sidder fast ved hjælp af neodyniummagneter. Stoffet fås i sort og hvid. Der er 7 års fabriksgaranti.
Fra passiv til aktiv
På bagsiden af SA legend-højttalerne sidder det passive delefilter monteret på en plade af aluminium.
Pladen kan let afmonteres og dermed fjernes højttalerens delefilter (indgrebet må kun udføres af uddannet personale).
Delefiltret erstattes af et specialudviklet forstærkermodul, der bærer navnet silverback og højttalerens modelbetegnelse bliver herefter SA legend silverback.
Silverback modulet indeholder:
- 2-4 digitale forstærkere fra Texas Instruments med en samlet effekt på op til 300 Watt RMS
- Tabsfri digitale delefiltre
- Adaptiv bas
- DSP
- Balanceret analog indgang (fungerer også ubalanceret)
- Trådløs WiSA modtager
- USB-port til software opdatering
- Valg af højttalerens placering i en stereoopsætning eller (fremtidig) trådløst aktiv 7.1 hjemmebiograf
- Sikkerhedskredsløb
WiSA Hub
De aktive SA legend silverback kan opgraderes til trådløs. Det sker ved at tilføje den lille Stereo Hub med tilhørende fjernbetjening.
Stereo Hub sender musiksignalet til højttalerne ved hjælp af WiSA-teknologi, der indebærer 2 ting:
- Kvaliteten af det trådløse signal er 24 bit / 96 kHz (High Definition)
- Højttalerne behøver ikke specifikt at modtage musiksignalet fra Stereo Hub. Det kan kom-me fra ethvert andet WiSA-kompatibelt mærke
Stereo Hub har følgende indgange:
- 3 x optiske indgange
- 1 x coax
- 1 x minijack
- 1 x RCA
- Airplay (kan senere software-opdateres til Airplay 2)
- Chromecast
- Bluetooth
- DLNA
- USB Audio
- 24 bit / 192 kHz
- HDMI (ARC)
- Spotify Connect
Stereo Hub leveres med en fjernbetjening, der fungerer ved hjælp af radiobølger, samt 2-vejs kommunikation.
‘Det betyder, at hubben kan gemmes væk og at f.eks. justering af volumen på andre apparater og er synlig på fjernbetjeningen.
Stereo Hub forbindes til WiFi via Google Home App’en, men behøver ikke WiFi for at fungere som forforstærker, da WiSA-teknologien skaber sig egen direkte forbindelse til højttalerne.
Fremtidige højttalere og moduler
Til efteråret præsenteres den større gulvhøjttaler, SA legend 60. Senere kommer centerhøjttaleren SA legend 10, en trådløs aktiv subwoofer, samt en trådløs 7.1 hub.
Priser
- SA legend 40 (passiv gulvhøjttaler) Kr. 19.999.– pr. par
- SA legend 40 silverback (aktiv gulvhøjttaler) Kr. 32.499.– pr. par
- SA legend 40 silverback m. stereo hub og remote control (aktiv trådløs gulvhøjttaler) Kr. 39.999.– pr. par
- Silverback 4-kanals forstærkermodul, konfigureret til SA legend 40 Kr. 13.999.- (2 styk)
- Stereo Hub med remote control Kr. 7.499.-
- SA legend 5 (passiv kompakthøjttaler) Kr. 9.999.– pr. par
- SA legend 5 silverback (aktiv kompakthøjttaler) Kr. 16.499.– pr. par
- SA legend 5 silverback m. stereo hub og remote control (aktiv trådløs kompakthøjttaler) Kr. 23.999.– pr. par
- Silverback 2-kanals forstærkermodul, konfigureret til SA legend 5 Kr. 7.999.- (2 styk)
- Stereo Hub med remote control Kr. 7.499.-