Regeringen har bedt en gruppe erhvervsfolk komme med forslag til, hvordan nye digitale forretningsmodeller kan skabe mere vækst og salg i kreative erhverv som film, tv, computerspil, design m.v.
Det nye såkaldte vækstteam får travlt. De 13 medlemmer med adm. direktør Jacob Holm, Fritz Hansen A/S, som formand har blot et halvt år til sit arbejde og skal på den tid bl.a. se på digitale muligheder og udfordringer, vækst- og støttevilkår, rekruttering m.m. for de kreative erhverv. Regeringen forventer, at teamets anbefalinger kan løfte væksten med ikke mindre end 25 pct.
“Det er mit – og regeringens – klare indtryk, at den digitale udvikling skaber nye vækstmuligheder for de kreative erhverv. I Danmark har vi stærke internationale kompetencer inden for fx film, mode, gaming, møbler, arkitektur og design,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om initiativet.
De kreative erhverv er et bredt begreb og omfatter brancher fra arkitektur og mode til film og tv samt computerspil. I et dagbladsinterview har ministeren antydet, at hans forventninger især knytter sig til film, tv og spil, hvor han mener, at landet har mulighed for at blive en slags ’Europas Hollywood’.
Film og tv er i hvert fald et område, som tilsyneladende har stærkt brug for gode ideer og lønsomme digitale forretningsmodeller. Filminstituttet udsendte kort før jul en rapport – Analyse af filmbranchens nye forretningsmodeller- der konkluderede, at det til trods for ’nye finansieringsaktører’ og indtægter fra f.eks. Video On Demand ikke er lykkedes at udvikle nye, bæredygtige forretningsmodeller for produktionen af spillefilm.
De seneste tal viser, at eksporten af film, tv og spil faldt med ca. 11 pct. i 2016 til en værdi af 1,3 mia. kr.
To vigtige opgaver
Vicedirektør i Producentforeningen Jan Neiendam mener, at vækstteamet har to vigtige opgaver:
”Den ene er, at se på, hvordan man bedst udnytter det potentiale, der ligger inden for film, tv og spil i Danmark. Den anden er, hvordan vi herhjemme bliver konkurrencedygtige i forhold til lande som f.eks. Finland,” siger Jan Neiendam.
Producentforeningen har været primus motor i etableringen af Vision Denmark, hvis formål er at give landet en ’global førerposition inden for indenfor udvikling, anvendelse og eksport af digitale visuelle løsninger’. Både erhvervsliv og det offentlige skal lære at anvende filmiske fortællinger, virtual reality, spil-logik osv. inden for f.eks. undervisning og oplæring, produktion, patientvejledning osv.
Samtidig har filmindustrien presset på for, at landet i lighed med en række andre EU-lande indfører såkaldte produktionsrabatter, hvor udenlandske filmselskaber kan få forskellige former for rabat, når de lægger hele eller dele af filmproduktionen herhjemme. Danske producenter benytter flittigt ordninger af den karakter i udlandet som led i finansieringen af et filmprojekt. Den canadiske ordning spillede eksempelvis en væsentlig rolle i finansieringsmodellen for filmen ’Min søsters børn og Guldgraverne’, som bl.a. blev indspillet i Canada.
Kæmpepotentiale i spil
Ifølge Jan Neiendam har særligt spilindustrien klart bevist, at der er et stort potentiale i de kreative danske erhverv, men at udfordringen er at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige faser i udviklingen af kreative ideer.
”Man kan måske få støtte til at prøve at udvikle en ide. Når man skal forsøge at konkretisere den og få den prøvet af, skal man søge en anden form for støtte, hvor vægten ligger anderledes. Og så gentager det hele sig, når man skal forsøge at finde finansiering med en kombination af offentlige og private investorer.”
Som eksempel på potentialet nævner han virksomheden SYBO, der står bag spillet Subway Surfers. Spillet er downloadet ca. 1,8 milliarder gange, og hver dag er der omkring 25 millioner brugere verden over, der bruger app’en.
”Målt på antal brugere er SYBO faktisk landets største medie- og underholdningsvirksomhed, der er bare ikke ret mange, der kender den,” siger Jan Neiendam.
Faldende beskæftigelse
Det er anden gang på blot seks år, at der bliver nedsat et vækstteam for de kreative erhverv. Da det første blev nedsat under den socialdemokratiskledede regering i 2012, viste beregninger, at der var ca. 85.000 ansatte i branchen. Blandt initiativerne dengang var ’bedre forretningsmæssige kompetencer’, ’hurtigere markedsmodning’ og en plan om at gøre landet til et vækstcenter for ’arkitektur, mode og design’.
Der er ikke fortaget nogen evaluering af effekten af det første vækstteam, men i forbindelse med etablering af det nye vækstteam skriver Erhvervsministeriet, at branchen i dag beskæftiger ca. 79.000 ansatte, altså et fald på ca. 6.000 personer eller syv pct. siden 2012.
Brian Mikkelsen lægger ikke skjul på, at han har store forventninger til det nye væksteam.
”Vi skal være ambitiøse. Det har jeg ikke lagt skjul på. Vækstteamets opgave er netop at komme med anbefalinger til regeringen om, hvad der skal til for at skabe vækst i de kreative erhverv – ikke mindst med de nye og digitale forretningsmodeller, som breder sig. Dem ser jeg frem til at modtage.”
