Forside * Featured

Sådan kan ældre Sonos-højttalere også bruges med AirPlay 2

-

Hvis du kun har ældre Sonos-højttalere, skal du ikke regne med at kunne bruge AirPlay 2.

AirPlay 2 betyder, at du afspille lyd direkte fra en iPhone eller iPad – f.eks. YouTube-video eller Netflix-materiale – på Sonos højttalere i hele hjemmet.

Annonce:

Men det kræver en af de seneste højttalere fra Sonos, for at benytte Airplay 2 når det udkommer.

Det er kun Sonos One, Playbase og den nyeste generation af PLAY:5, der kommer til at understøtte den nyeste version af Apples trådløse standard.

Men der er faktisk en måde, hvorpå du kan få din gamle Sonos-højttaler til at virke med den nye standard.

For hvis du har mindst én af de ‘Airplay 2’-kompatible Sonos-højttalere i dit setup, kan du sætte de gamle højttalere og den nye højttaler sammen i en gruppe, og så fungerer AirPlay 2 også på de gamle højttalere.

Problemet er naturligvis at det forhindrer den gamle højttaler i at spille uafhængigt, så den kan ikke afspille en separat musikstrøm end den, der kommer fra den nye højttaler.

Men det betyder da i det mindste, at du ikke nødvendigvis behøver skifte hele dit gamle Sonos-setup ud for at gøre brug af AirPlay 2.

Opdateringen bevirker desuden, at du vil kunne kontrollere Apple Music på Sonos musiksystem via Siri.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.