Forside * Fokus

Huawei kan være på vej med Android-alternativ

-

Flere af de store teknologiproducenter, der arbejder med Android, har alternativer i baghånden.

Samsung har Tizen, LG har webOS og så videre. Og nu rygtes det, at Huawei også har udviklet deres eget OS til forskellige platforme, inklusive mobilen.

Årsagen skulle ifølge South China Morning Post være bekymring over, hvorvidt Google kan blive tvunget til at hive stikket på kinesiske producenters brug af Android.

Annonce:

Selv om Android er open source, er det stadig Googles styresystem, og hvis den amerikanske regering kommer så meget i handelskonflikt med Kina at der bliver nedlagt forbud mod at eksportere til landet, går det ud over Android.

Læs også: TEST: Huawei P20 Pro – Super kamera Smartphone

Den pågående handelskrig mellem USA og Kina kan derfor få kæmpestore konsekvenser for det kinesiske smartphone-marked. ZTE står for eksempel lige nu med det problem, at de straffes af USA for at have eksporteret deres telefoner til Iran og Nordkorea med Android ombord, hvilket reelt er et brud på de sanktioner, som USA har over for de lande.

Der er en aftale på plads, der omfatter en bøde på 1,19 milliarder dollar og som har gjort, at ZTE stadig kan få lov at bruge Android, så længe, de ikke eksporterer til de sanktionsramte lande. Men hvis den aftale falder sammen er det slut med at bruge Android.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.