Streamingtjenesten Formel 1 TV er snart klar, bare ikke i Danmark.
Den spanske grand prix bliver startskuddet for Formel 1s egen streamingtjeneste, F1 TV.
Det er d. 13. maj at Kevin Magnussen og co. skal kæmpe i Barcelona og her vil Formel 1 for første gang også sende løbet via egen streaming.
To abonnementer
Tjenesten vil tilbyde to abonnementer:
F1 TV Pro er premium hvor der er adgang til live streaming fra løbet, inklusiv video fra alle 20 biler samt særlige visninger at hvor kørerne ligger i forhold til hinanden.
Fra træning over kvalifikation til løb, med mulighed for tilpasset personlig visning. Dertil ekstra matriale som interviews.
Senere vil de andre løbsserier ‘FIA Formula 2 Championship’, ‘GP3 Series’ og ‘Porsche Supercup’ også blive en del af F1 TV.
Et billigere abonnement er uden live tv, men med statistik fra løbet, mulighed for at lytte til kommunikation mellem kørere og bagland samt adgang til arkivet.
Ikke i Danmark endnu
F1 TV streaming er dog lukket land for os i Danmark.
Herhjemme har MTG/Viasat rettighederne til Formel 1, og det betyder at vi ikke får adgang til Formel 1s egen tv-streaming her ved premieren.
Recordere.dk har talt med folkene bag F1 TV streaming, og de fortæller at det bliver med en hård håndhævelse af adgang – hvor kendte VPN/DNS-tjenester også blokeres.