Telmore er også klar til EU-streaming af tv og musik per 1. april, også for de tilknyttede streamingtjenester.
Fra 1. april kan TELMORE Play-kunder tage alle underholdningstjenester med sig i hele EU. Foruden digitalt læsestof og musikindhold bliver det fra den dato også muligt at tage tv- og filmstreamingtjenesterne med sig på mobilen.
Det er de nye EU-regler der fra 1. april sætter al indhold frit på tværs af de europæiske landegrænser, og det betyder, at TELMOREs Play-kunder fra den dato kan streame indhold fra HBO Nordic, TV 2 Play, CMORE og Min Bio, når de krydser den danske grænse og rejser til et andet EU-land.
“Nu bliver den blokering ophævet pga. nye EU-regler, så vi om ganske få uger kan tilbyde vores Play-kunder et endnu bedre produkt, fordi man kan få glæde af hele sin underholdningspakke i alle EU-lande”, fortæller Jens Grønlund, direktør for TELMORE, og fortsætter:
“Vi ved, at efterspørgslen og behovet er der. Allerede i dag kan vi se, at vores kunder er glade for og interesserede i at bruge løs af deres underholdning, når de bevæger sig uden for Danmarks grænser”.
Fakta – TELMORE Play i EU – Som TELMORE Play-kunde kan du fra 1. april streame alt det indhold, du har adgang til i Danmark, i hele EU samt Norge, Island og Lichtenstein. |
Denne artikel er en del af serien: EU-streaming
- YouSee fjerner geoblokering på TV i EU
- Stofa og Boxer melder sig klar til fri TV-roaming
- Telmore: Få TV 2 Play og HBO Nordic med på ferien (Denne artikel)
- Waoo: Vi er også klar til EU-Roaming den 1. april