Forside * Featured

Samsungs biograf-skærm er nu i Europa

-

Skal du en tur til Zürich af en eller anden grund?

Så skulle du tage at aflægge Arena Cinema Silhcity-biografen et besøg.

Annonce:

Der kan du nemlig få love at opleve, hvordan en projektorløs biograf fungerer. Som vi tidligere har skrevet om, har Samsung planer om at prøve at udkonkurrere projektor/lærred-kombinationen i biograferne med deres 3D Cinema LED-skærme.

Skærmen er 10,3 meter på den ene led og 5,4 meter på den anden og kan vise næsten 9 millioner pixels.

Opløsningen er nemlig ægte 4K, altså 4096 x 2160. Den store fordel frem for normale biografløsninger er imidlertid peak brightness-niveauet, der ifølge Samsung er omtrent ti gange højere end normen i biografer – 146fL mod 14fL.

Det er samtidig den første biograf, der er HDR-certificeret af DCI (Digital Cinemas Initative), skriver Samsung i en pressemeddelelse.

Lyden i biografen kommer også fra Samsung, eller rettere fra HARMAN, der jo ejer JBL. Og det er netop JBL-højttalere, der sidder i salen.

Der er dog ikke meldt noget ud om, hvordan Samsung har løst problemet med centerkanalen, der typisk afspilles med en højttaler, der sidder bag lærredet i en almindelig biograf.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.