Forsalget til den næste Avengers-film, ‘Infinity War’, er netop gået igang, og har fået følgeskab af en ny trailer.
Som det var tilfældet med tidligere trailere, er det næsten ikke til at komme til for superhelte i den seneste trailer.
Den seneste forsmag på filmen forventes i øvrigt at være den sidste, vi får at se, før filmen får premiere. Det sker i Danmark om lidt over en måned, 25. april.
I filmen hedder den store (i mere end én forstand) skurk Thanos, og han bliver spillet af Josh Brolin.
Bor man på den amerikanske østkyst, kan man i øvrigt komme til en fuldkommen vanvittig Marvel-marathon hos biografkæden AMC. I New York og Orlando viser et par biografer 12 ud af de 18 Marvel Cinematic Universe-film og slutter af med ’Infinity War’. Det tager 31 timer.
’Infinity War’ skulle i øvrigt være den ene halvdel af to film, der afslutter Avengers-gruppens karriere på biograflærredet lige foreløbig. Den anden kommer i 2019.